Retningslinjer syge børn

Syge børn

Syge børn hører ikke hjemme i daginstitution. De får ikke det optimale udbytte af dagen og vi har ikke ressourcer til at give barnet den ekstra pasning og omsorg et sygt barn har krav på.

 

Derudover skal vi være opmærksomme på at begrænse smittefarer, både for de øvrige børns skyld, men i lige så høj grad for medarbejdernes skyld.

 

I Krudthuset følger vi til enhver tid Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til smitsomme sygdomme og i alle andre tilfælde følger vi reglen om, at barnet skal være i stand til at følge en normal hverdag, uden at kræve særlig pasning.

 

Sundhedstyrelsen har udgivet " Smitsomme sygdomme hos børn og unge - Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 

 

Nedenstående er uddrag fra denne, men hele vejledningen kan læses på Sundhedstyrelsens hjemmeside eller via dette link:

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sygdom-og-behandling/smitsomme-sygdomme/~/media/FC52A31AC07E484793B3EE2E5950A9A5.ashx
 

Hvornår må et barn komme i institution?

En hovedregel er, at syge børn og medarbejdere ikke må komme i institutionen, og at et barn med en smitsom sygdom først må komme igen, når det ikke længere smitter.

Barnet skal være rask og kunne deltage i de aktiviteter, det plejer uden at kræve særlig pasning.

 

Der er dog undtagelser fra hovedreglen, og definationen af henholdsvis "rask" og "syg" er ikke altid så enkel.

 

Fremmøde trods smitterisiko

Ved visse sygdomme må barnet gerne komme, selv om der kan være en vis smitterisiko, forudsat at barnet er rask. Det gælder fx. for lussingesyge, hånd-, fod-, mundsyge, forkølelsessår, vandvorter m.m. Disse sygdomme forløber mildt, og barnet er ofte ikke særligt påvirket. Desuden kan der være raske smittebærere, så smittespredning ikke kan forhindres ved at holde børn med synlige tegn på sygdommen hjemme. I andre tilfælde må barnet komme "når behandling er iværksat", også hvis der er tale om et behandlingsforløb der strækker sig over længere tid. Det gælder fx. ved lus og fnat.

 

Er barnet rask eller syg?

Det kan specielt for børns vedkommende af og til være svært at afgøre, om de er syge eller raske, og ofte må man foretage et skøn.

 

Barnet er rask når det er feberfrit og almentilstanden er upåvirket. Barnet skal kunne deltage i de aktiviteter som det plejer, uden at kræve særlig omsorg og pasning. Barnet skal fx. kunne lege ude og tage med på udflugt.

 

Hvis et barn kommer i institution uden at være helt rask, har det på grund af nedsat modstandskraft større risiko for at få komplikationer til sygdommen, eller pådrage sig en anden sygdom. Det kan derfor være en god ide at lade barnet blive hjemme i mindst 1 dag, efter at det er blevet feberfrit.

 

Barnet er syg, hvis almentilstanden er påvirket, hvis det har feber, eller hvis der er tegn på specifikke sygdomme.

 

Liste over de mest udbredte smitsomme sygdomme, vejledning om smitte, samt om barnet kan komme i institution: 

 

Sygdom

Inkubationstid

Smitter fra

Smitter til

Komme i institution

Bakteriel halsbetændelse

1 – 3 døgn

Barnet er smittet

Der er givet penicillin i 2 dage

Efter 2 dages penicillinbehandling, såfremt barnet er rask og feberfri

Bylder

Få dage

Bylden begynder at væske

Bylden er tørret ind

Når bylden er tørret ind

Børneorm

2 -6 uger

2 uger efter smitte

Behandling er iværksat

Ingen begrænsninger

Børnesår

Få dage

Sårene begynder at væske

Sårene er tørret ind og skorperne er faldet af

Når sårene er tørre og skorperne er faldet af

Diaré og opkastning

Oftest et par dage

Diarreens udbrud

Afføringen er normaliseret. Dog særlige forhold i tilfælde af Roskildesyge, VTEC og Shigella

Diaré: Når barnet er rask og afføringen er normaliseret.

Roskildesyge: Der anbefales yderligere 2 dage hjemme, efter at diaré og opkast er ophørt.

Fnat

4 uger hos ikke tidligere smittede

Kort efter smittetidspunkt

Behandling er iværksat

Når behandling er iværksat

Forkølelse og virushalsbetændelse

1 – 7 dage

1 døgn inden udbrud

5 døgn efter udbrud

Når barnet er rask og der ikke er pasningsproblemer

Forkølelsessår (herpes)

2 – 12 dage

Dannelse af blærer

Blærer er tørret ind

Ingen begrænsning, medmindre der er infektion i såret

Fåresyge

2 – 3 uger

5 dage efter barnet er smittet eller 7 dage inden symptomerne er begyndt

5 dage efter sygdomsudbrud

Når barnet er rask, og kirtelhævelsen er på retur

Hånd, fod og mundsyge

5 – 7 dage

Udbrud af sygdommen

Udbrud er på retur

Når barnet er rask

Influenza

1 – 4 dage

1 døgn inden udbrud

Barnet er rask

Når barnet er rask

Kighoste

7 – 10 dage

7 – 10 dage efter barnet er smittet, eller fra forkølelsessymptomerne er begyndt

6 uger efter de typiske hosteanfald er begyndt

Når hosteanfald ikke længere giver anledning til pasningsproblemer

Kyssesyge

4 – 7 uger

Udbrud af sygdommen

Barnet er rask

Når barnet er rask

Lus

 

Smittetidspunkt

Ingen levende lus

Når behandling er iværksat

Lussingesyge (Den 5. børnesygdom)

Ca. 2 uger

En uge før udslættets udbrud

Udslættet er brudt ud

Når barnet er rask

Mæslinger

10 dage

7 dage efter barnet er smittet

Indtil 4 dage efter udbrud af udslæt

Når barnet er rask

 Røde hunde

2 – 3 uger

1 uge efter barnet er smittet, eller 14 dage før udslættets udbrud

Indtil 5 dage efter udbrud af udslæt

Når barnet er rask

Skoldkopper

2 – 3 uger

7 dage efter udslæt, eller 3 døgn før udslættets frembrud

5 dage efter udslættets frembrud, eller indtil der ikke er fremkommet nye blærer i 2 dage, og blærer er tørret ind

Når alle skorperne er tørret ind, er smittefaren overstået

Øjenbetændelse

1 – 3 døgn

Svær form for øjenbetændelse smitter fra symptomerne opstår

Svær form for øjenbetændelse smitter indtil der er givet behandling i mindst 2 døgn

Efter mindst 2 døgns behandling, og symptomerne er forsvundet